Hvad er angst? Symptomer - Årsager - Behandling

 

Alle mennesker har angst

Alle mennesker stifter bekendtskab med det at have angst. Angst er en ganske almindelig reaktion, når den eksempelvis optræder som en nervøsitet før en eksamen, en bekymring om hvorvidt ens barn trives i skolen, et ubehag vedrørende en radikal ny livsænding eller perioder med en mindre rastløshed.

Men angst kan også være så invaliderende, at den får kroppen til at ryste voldsomt eller falde helt sammen i et angstanfald. Eller den kan få os til at stivne og isolere os fra omverdnen. Angsten bliver i så fald sygelig – og dybt hæmmende for vores livskvalitet. (2)

Angst dækker altså over et enormt spektrum – og ingen kan sige sig helt fri fra den. Heldigvis kan man arbejde med angsten, så den får mindre plads. Dette vil for ethvert menneske øge livskvaliteten. Mere om det senere.

Lad os starte med at se på, hvordan angst opleves.  

Angstsymptomer – fysiske, kognitive og adfærdsmæssige symptomer på angst 

Man skelner mellem fysiske, kognitive og adfærdsmæssige symptomer på angst. Her er listet nogle af dem:

Fysiske symptomer

Hjertebanken
Svedeture
Rysten
Mundtørhed
Høj puls
Trykken i maven
Tænderklapren
Åndenød/vejrtrækningsproblemer
Kvælningsfornemmelse
Svimmelhed
Generel uro og rastløshed i kroppen

Kognitive symptomer

Bekymringer
katastrofetanker
Tanker, der går i ring
Tvangstanker
Gå i sort / klappen går ned
Nedsat koncentration og hukommelse

Adfærdsmæssige symptomer

Undvigelse af situationer og personer
Tvangshandlinger
Øget afhængighed – eksempelvis af alkohol, stoffer, træning, mobiltelefoni, computer, sex mm.

Typisk vil man kun opleve nogle af disse symptomer. Hvilke symptomer man oplever, afhænger af typen og graden af angst (2)

Hvad kendetegner de forskellige typer af angst?

Se nedenstående for en beskrivelse af de mest almindelige angstformer. Det er vigtigt at pointere, at de forskellige angstformer kan optræde i alle mennesker i større eller mindre grad. Der er altid tale om et spektrum. (2)

OCD

OCD er en angst-lidelse oftest set hos børn og unge. Den er særligt kendetegnet ved tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstankerne opleves som meget ubehagelige og anstødelige og næsten umulige at slippe af med. Mange holder disse tanker hemmelige, da de anses som pinlige og skræmmende.

Tvangshandlinger er rituelle handlemønstre, hvis udførelse opfattes som nødvendige for at forhindre en katastrofe. Man kan godt se at handlingen er meningsløs, men ønsket om at mindske ubehaget i kroppen, er så stort, at man tyer til dem igen og igen. Det giver en ro og lettelse, der kun er midliertidig.

Både tvangstankerne og handlingerne drejer sig som regel et bestemt tema – eksempelvis rengøring, det at tjekke ting i huset, eller seksuelle temaer.

PTSD

PTSD eller postraumatisk stress er angst udløst af en traumatisk begivenhed – eksempelvis overgreb, død eller tortur. Det medfører ofte flashbacks – både i vågen og sovende tilstand – og stærkt ubehag, når man støder på situationer der minder om denne begivenhed. Ubehaget ledsages ofte af tankemylder, fortrængninger og tilsyneladende uforståelige og ukontrollerbare følelser. Mange oplever derfor også et identitetstab.

Generaliseret angst

Folk med generaliseret angst oplever en generel følelse af ubehag og overdreven bekymring om alt muligt. Angstens nærvær er der hele tiden og siges at være “fritflydende”, idet den ikke behøver athandle om noget specifikt. Angsten giver ofte et stort ønske om kontrol og forudsigelighed, og giver i øvrigt mange fysiske symptomer.

Fobier

Fobier forekommer når vores angst er bundet op på en ganske specifik objekt eller situation. Der kan eksempelvis være tale om:

– Social angst (situationer med mange mennesker er angstprovokerende, for man er bange for, hvad andre tænker om en, eller man kommer til at gøre noget pinligt)

– Araknofobi (angst for edderkopper)

– Agorafobi (angst for åbne pladser)

– Klastofobi (angst for lukkede rum)

– Akrofobi (angst for højder)

Panikangst

Panikangst er kendetegnet ved at opstå pludseligt og ofte uden en klar årsag. Det kan føles meget voldsomt – som et sammenbrud af krop og tanker og med en enorm hjertebanken samt rysteture, svedeture og svimmelture. Voldsomheden får nogle til at tro, at de er ved at dø eller blive sindsyge. Samtidig udvikles en angst for at opleve endnu et angstanfald. Man bliver bange for angsten.

Forskellen på frygt og angst

Inden for den psykodynamiske tilgang skelnes der mellem frygt og angst, skønt de kan føles ens og har fælles symptomer.

Frygt opstår, når noget i verden er truende for os. Det kan være et truende dyr, en voldelig person eller en farlig genstand, der kommer imod os. Frygtens formål er at få os til at reagere på faren – ved enten at flytte os fra den eller konfrontere den. Hele vores krop sættes i alarmberedskab. Blod føres til lemmerne, og vores hjerne fyldes med signalstoffer, der får os til at tænke hurtigere og klarere. Frygten er med andre ord meget hensigtsmæssig for vores overlevelse.

Angsten har modsat frygten ingen ydre trussel, men skabes indefra. Vores krop reagerer, som om der var en fare. Men den er der ikke. Faren eksisterer kun i den angstramtes sind, der ikke er rask. Dette sind ænser ikke verden sådan som den er, men derimod i en forvrænget, overdreven farlig og negativ udgave.

Hvor frygten er hensigtsmæssig og reel, er angsten er uhensigtmæssig og forestillet og bør derfor aflæres af kroppen.(2) Men hvorfra stammer denne angst?

Årsager til angst – barndomssvigt og traumer

Angst grundlægges i de fleste tilfælde i vores barndom. Her oplever vi uundgåeligt episoder med svigt i form af enten neglekt eller en fornemmelse af, at vores følelser er forkerte eller upassende. Graden og antallet af svigt vil naturligvis variere ganske kraftigt fra barn til barn, men ingen kan sige sig helt fri fra dem.(1)

I disse svigtepisoder, hvor vores følelser ikke anerkendes, mangler vi kærlighed, omsorg og empati og oplever i stedet en afstandstagen fra vores primære omsorgspersoner. En sådan oplevelse udgør kimen til angst, fordi den livsvigtige relation til vores omsorgspersoner opfattes som værende under pres. Som det lille barn, må den relation jo for alt i verden ikke briste. Det ville være livsfarligt!

Jo oftere sådanne episoder hænder, jo mere vil barnet miste tillid til omverdnen og sig selv, blive overbevist om, at han/hun ikke er god nok og få indkodet i sin krop, at følelser er farlige, uacceptable eller ligegyldige. Barnet vil dermed udvikle angst for sine følelser – en tilstand, der kan forfølge barnet resten af livet (og i øvrigt også føre til depression afhængig af barnets forsvarsmekanismer).

Ovenævnte mekanisme betyder også, at der altid gemmer sig følelser – typisk vrede, sorg eller afsky – under angsten. Når vi så senere i livet støder ind i situationer eller personer, der aktiverer en specifik følelse, der var forbudt, uacceptabel eller ligegyldig i vores barndom, vil kroppen automatisk gå i alarmberedskab – angsten tager over. 

At anerkende barnets følelser bliver derfor forældrenes vigtigste rolle for at forebygge fremtidig angst hos barnet. Med anerkendelse menes ikke, at man accepterer alt, hvad barnet gør og vil, men at barnet bliver set og hørt og får en oplevelse af forståelse, accept og empati – frem for at blive ignoreret, skældt ud eller gjort forkert i sine følelser. I kraft af forældrenes reaktioner på barnets følelsesliv, er de den absolut mest betydningsfulde formgiver af barnets evne til være med sine følelser. Og jo bedre denne evne er, desto mindre angst vil barnet opleve, når det bliver ældre. Jo mere følelserne får plads, desto mindre plads vil der være til angsten.

Definition på angst

På baggrund af ovenstående kan vi nu definere angst som:

En ubehagelig, anspændt fornemmelse aktiveret af følelser af sorg, vrede el. afsky, som kroppen fejlagtigt har fået indkodet som værende farlige gennem traumer og barndomssvigt.

Måder at dulme angsten på – forsvarsmekanismer

Når vi oplever angst – hvad end den er lille eller stor – vil vi typisk aktivere forsvarsmekanismer. Dette sker som regel på et ubevidst plan.

Forsvarsmekanismerne er kroppens måde at flygte fra eller mindske ubehaget på. De kan bl.a. involvere benægtelse, fortrængning eller undgåelse af ubehagelige situationer. En udførlig liste over forsvarsmekansimer kan ses nederst på siden.

Lad os tage et eksempel på, hvordan forsvarsmekanismerne kan fungere. En person oplever ubehag, fordi en kollega har taget al æren for personens arbejde. Den følelse, der inderst inde vækkes i personen er vrede – der er sket en uretfærdig hændelse. Men da personen fra barnsben har fået indkodet i sin krop, at vrede er en farlig og upassende følelse, siger han ikke kollegaen imod. Han er konfliktsky og står ikke op for sig selv. I stedet benytter han måske en eller flere af følgende forsvarsmekanismer. 

  • han lader vreden gå udover sin kæreste eller børn derhjemme (forskydning),
  • han bilder sig selv ind, at han ikke har nogle følelser over for kollegaen (benægtelse),
  • han bliver mut og stille (undertrykkelse),
  • han bilder sig selv ind, at kollegaen jo har brug for den lønforhøjelse, som nu kan komme til ham (rationalisering og altruisme)
  • han indrømmer, at han er lidt sur, men ikke mere end det (minimering) 
  • han begynder at arbejde endnu hårdere og i døgndrift på det næste projekt (kompensering)
  • han bilder sig selv ind, at han aldrig får æren for noget som helst i livet (overdrivelse)
  • han bilder sig selv ind, at han ikke selv fortjener æren for arbejdet – at han ikke er god nok (selvkritik, vreden vendes indad)

Særligt sidstnævnte forsvarsmekanisme er i øvrigt kendetegnende for folk med depression. Alle disse forsvarsmekanismer forvrænger den sandhed, at han er vred på kollegaen. De forhindrer ham i at mærke den vrede, der skal til, for at han kan komme ud af ubehaget og stå op for sig selv og konfrontere kollegaen. Forsvarsmekanismerne er blevet en hæmsko for ham og bør derfor bevidstgøres og aflæres.

Ligesom angst bliver langt de fleste af vores forsvarsmekanismer formet i vores barndom. Mange af forsvarene er kopier af vores forældres forsvar. Vi kopierer vores forældres måder at undertrykke følelser på, fordi vi tænker, at det er den mest henisgtsmæssige reaktion. Eksempelvis vil børn, hvis forældre er konfliktsky (undertrykker vreden) ofte også selv få indkodet dette mønster. Ved at gøre det samme som vores forældre, undgår vi at skuffe dem, eller gøre dem kede af det eller vrede. Vores forsvar tjener et sådant indordnende formål, når vi er små, men mange af dem giver os problemer, når vi bliver voksne, fordi de er hæmmende for vores livsudfoldelse jf. ovenstående eksempel.

Det skal siges, at ikke alle forsvarsmekanismer er uhensigtmæssige. For at kunne indgå i sociale sammenhænge, have situationsfornemmelse og udøve vedholdenhed og disciplin kræves der, at vi sommetider tilsidesætter vores egne behov til fordel for andre. Eksempelvis kan det være hensigtsmæssigt at undertrykke glæden ved at lige at have vundet i lotto, hvis du er sammen med personer, der lige har mistet én, de har kær. Forsvarene er på denne måde med til at forme vores etik, moral og anstændighed. Problemerne opstår, når forsvarene styrer vores liv, og konsekvent hindrer adgangen til vores følelsesmæssige kompas.

Afhængighed som forsvarsmekanisme

Når vi tyer til afhængigheder, er dette også en forsvarsmekanisme. Der kan være tale om afhængighed af computerspil, mobiltelefon, mad, tv, arbejde, penge, træning, sex, isolation, alkohol, stoffer eller endda af ens tanker. Særligt personer, der også er deprimerede oplever at ruminere dvs. at være afhængige af sine tanker, der kører rundt i det samme mønster om og om igen. Afhængighederne dulmer vores angst midlertidigt, fordi de flytter vores fokus fra det angstprovokerende til det trygge og vanlige. Oftest flytter afhængighederne fokus fra kroppen til tankerne eller fra indre fornemmelser til ydre stimuli.

Afhængighederne er svære at komme af med. For når vi oplever en stærk afhængighed, som ikke næres for en stund bliver vi utilfredse og flytter fokus fra her-og-nu til fremtiden – en fremtid, hvor vi igen kan nære afhængigheden og mærke velvære igen… for en stund.

Tilfredsstillelsen af afhængighed lader til at være den eneste vej ud af vores dårligdom, hvorfor vi tyer til den igen og igen. Vi fortsætter med at vade rundt i denne onde cirkel af afhængighed, velvidende at den lukker af for kontakten til vores følelser – og dermed for vores fysiske og psykiske velvære.

Behandling af angst – terapi og eksponering

Forsvarsmekanismer, afhængigheder og i øvrigt også det meste medicin fungerer kun som midliertidige smertestillende. De er dulmende, men fjerner ikke angsten – kun nogle af dets symptomer. Angsten vil komme retur, hvis vi ikke går til roden af problemet. At gå til roden af problemet indebærer, at vi:

  1. undersøger angstens oprindelse (typisk ved at undersøge barndomssvigt eller traumer jf. ovenstående. Ved at forstå til fulde, hvorfra angsten stammer, vil vi opleve mere barmhjertighed med os selv og vore valg) 
  2. komme i kontakt med de følelser, der ligger under angsten (typisk vrede, sorg eller afsky. Når vi mærker disse følelser – og at de ikke er farlige –  vil angsten på magisk vis fordufte. En følelse mærket rent kan ikke eksistere sammen med angsten. For at mærke vores følelserne rent, må vi også blive bevidste om vores forsvarsmekanismer)
  3. konfrontere det, som giver os angst (angsteksponering)

Alle tre ovennævnte punkter kan imødekommes gennem terapi – særligt psykodynamisk terapi med dets fokus på angst, forsvar og følelser og ubevidste mønstre. Her udforskes i et trygt rum angstens oprindelse, dets tilhørende  forsvarsmekanismer og bagvedliggende følelser samt de forskellige måder, hvorpå angsten kan konfronteres gennem konkrete handlinger i den virkelige verden.

Faktisk er anser mange terapeuter angsten som et venligt væsen, der viser os hvorhen vi skal rette vores opmærksomhed for at, vi kan blive frie og leve et liv i overensstemmelse med, hvem vi i virkeligheden er. 

Ønsker du selv at starte i terapi for at mindske din angst er du meget velkommen til at booke en tid til en konsultation ved at bruge knappen nedenfor.

Book tid

 

Drømme som behandling mod angst

De tre ovennævnte punkter, der er nødvendige for at opløse angsten, kan også imødekommes ved at have et særligt fokus på sine drømme.

Hermed menes, at vi opøver vores evne til både at huske vores drømme og forstå dem.

Selve drømmenes funktion er faktisk at hele vores psyke. Derfor handler de næsten altid om de tre ovennævnte punkter. De handler om ubevidste, fortrængte, barndomssvigt og traumer, de giver os beskeder om, hvad vi egentlig føler omkring en situation, fortæller os, hvad vi rent faktisk er bange for, og hvilke forsvar vi benytter for ikke at mærke angsten og følelserne. Endelig giver de os ideer, til hvordan vi kan udfordre vores angst gennem konkrete handlinger. Det er næsten altid disse temaer drømme handler om – under alle deres mærkelige symboler, syret logik og forskruede universer.

Drømme kommer med sådanne helende budskaber til os. De prøver at råbe os op, så vi kan bevidsgøres om dynamikerne mellem vores følelser, angst og forsvar. Dynamikkerne er oftest ubevidste for os, men sådan behøver det ikke at være. Vores drømme hjælper os til at blive klogere på os selv, mere bevidste og oplyste og frie af angst.

Tør du lade være med at lytte til dem?

Psykedeliske stoffer som behandling mod angst

Endelig bør nævnes, at flere studier – bl.a fra MAPS i Calinifornien og King’s College i London – har vist at psykedeliske stoffer som LSD og magiske svampe kan have lignende effekter som drømme i forhold til at mindske angst. (3)

Under de rette omstændigheder med den rigtige dosis og med de rette støttepersoner kan sådanne psykedeliske oplevelser åbne op for beskeder fra vores ubevidste, ligesom drømme gør det. Begge kan vise os vores forsvar, genetablere kontakten til vores dybeste følelser og mindske angstniveautet på lang sigt –  ikke blot dulme angstens symptomer. 

Ønsker du at minimere din angst?

Så book en tid til en konsultation hos psykoterapeut og drømmetyder Lasse Pallesen. Lad os sammen udforske din angsthistorie, så du kan blive fri af angstens lænker.

Hos Drømmetyder kan du booke:

  • fysisk møde i min klinik på Frederiksberg (800 kr.)
  • virtuelt møde a 30 min. (500 kr.)
  • skriftligt bud på betydningen af din drøm (100 kr.)

Du kan booke tid her:

book tid

Har du kommentarer eller input til denne artikel om angst?

I så fald, må du meget gerne skrive i kommentarfeltet nederst på siden.

Kilder:

(1) Thanel, B 2019: “Begrebet angst – i Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP). Om signalangst og det ubevidste”, Dansk Psykologforening, https://www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/fagartikler-psykologi-viden/begrebet-angst-i-intensiv-dynamisk-korttidsterapi-istdp-om-signalangst-og-det-ubevidste/ 

(2) Psykiatrifonden 2016: “Fremme af Unges mentale sundhed”, Psykiatrifonden

(3) Maps 2019: LSD-Assisted Psychotherapy, https://maps.org/research/psilo-lsd/

 

 
angst -angstsymptomer - angstbehandling.- årsager til angst - symptom - behandling

Liste over forsvarsmekanismer

Undertrykkelse

Undertrykkelse er en bred betegnelse over det, der sker, når vi ikke lader en følelse komme til udtryk. Følelsen vækker angst, så vi undertrykker, for at dulme angsten.   Undertrykkelse er oftest nemmere ved at blive gjort bevidst end fortrængning. Man kan godt være nogenlunde bevidst, om det man undertrykker.

Undertykkelse af følelser, vil typisk i sociale sammenhænge komme til udtryk i form af  tilbageholdenhed og afstandstagen.

Eks: En person lukker sig i følelsesmæssigt over for andre, fordi han ikke tør udtrykke sine følelser  

Eks: En person, der undertrykker sin seksuelle følelser, fordi de var forbundet med noget djævelsk el. forkert i barndommen.

Fornægtelse

En person fornægter, at noget er sket for at undgå at stå ved den ubehagelige hændelse.

Eks: En person fornægter at et familiemedlem er død, fordi det er traumatisk.

Eks: En arbejdsnarkoman nægter at indse, at hans overdrevne fokus på arbejde har negative konsekvenser for ham selv og hans familie.  

Fortrængning

En person glemmer ubevidst at noget er sket, fordi hændelsen er traumatisk eller upassende. Hændelsen afspærres fra et bevidst sted i hjernen.

Eks: En person fortrænger en episode, hvor han blev pinligt udstillet som barn i folkeskolen.

Flugt / Distraktion

En person flygter fra et fysisk sted, der vækker angst. Arbejdsnarkomani eller konstante afledningsmanøvrer som f.eks. overdrevent brug af sociale medier – kan også betragtes som en form for flugt fra at erkende tingenes tilstand. At udskyde vigtige ting kan også ses som en flugt.

Eks: En flygtning tør ikke gense sit barndomshjem, fordi han er angst for, hvad det vil vække i ham.

Eks: En arbejdsnarkoman flygter fra problemerne derhjemme ved at arbejde non-stop.

Eks: En person ved med at udskyde, det at følge sin drøm fordi drømmen involverer nogle angstprovokerende handlinger.

Altruisme

En person tænker overdrevent meget på andre for at undgå at rette opmærksomhed på sig selv.

Eks: En person benytter altid lejligheden til at flytte fokus over på andre personer for at afværge en forholden til sig selv.  

Humor

En person kan benytte sig af humor for at skabe afstand til eller bagatellisere det, han skal forsvares imod. Ofte vil et simpelt smil kunne afsløre denne afstandstagen.

Eks: En person smiler, når han fortæller om, at han ikke har problemer med at dedikere sig til et fast forhold.  

Regression

Regression sker når vi begynder at opføre os som om, vi var i et barnligt stadie – et stadie, hvor vi ikke behøvede at tage ansvar for vores handlinger, men hvor vi bare kunne lade tingene ske. En person kan blive fikseret af et tidligere udviklingsstadie, hvis man er i en udviklingsfase, og har brug for den ro og tryghed, der kunne ligge på et tidligere tidspunkt af sit liv.

Eks: En voksen person indtager fosterstilling, når hans kone skælder ham ud.  

Sublimation

Sublimation sker, når vi har en interesse eller et ønske, som forekommer uacceptabelt i vores sociale omgangskreds, og derfor finder en modereret, adaptiv og kompromitterende måde at udleve denne interesse eller ønske.

Eks: En person, der søger spændingen og finder tilfredsstillelse ved at destruere og bliver soldat og går i krig.

Eks: En person med uacceptable seksuelle følelser udlever disse til dels gennem kunstneriske kreationer.

Intellektualisering/rationalisering

Intellektualisering / rationalisering sker, når vi søger at argumentere mod vores impulser ved at indoptage rationelle, logiske eller moralske argumenter for at impulsen er upassende. Vi tænker, overvejer, intellektualiserer og taler følelserne ihjel. Tankemylder kan opstå, så vi undlader at forholde os til vores følelser.

Eks: En person undlader at følge sin impuls til at drikke en drink, fordi det er ”sundhedsskadeligt”.

Eks: En person rationaliserer, at det er vigtigt at vaske hænder overdrevent mange gange for at undgå at blive syg.

Eks: En alkoholiker argumenterer for, at alkoholen er god for ham, fordi den gør ham bedre i stand til at sove om aftenen.

Acting out

En person opfører sig vildt og udfarende, som erstatning for at stå ved sine egentlige følelser.

Eks: En person opfører sig voldeligt i ungdomsklubben som reaktion for indebrændt vrede mod sin far.  

Reaktionsdannelse

En person handler modsat af, hvad han egentlig helst ønsker. Han indoptager en dikotomisk tankegang. 

Eks: En person er forelsket i én, han ikke bør forelske sig i og begynder at udtrykke vrede over for vedkommende.

Eks: En overdrevent omsorgsfuld person kan skjule sine sadistiske ønsker.  

Splitting

Splitting er en ekstrem form for reaktionsdannelse, hvor personen kun kan opfatte ting sort-hvidt. Splitting består af de to underbegreber idealisering og devaluering. Enten idealiserer vedkommende en egenskab eller en situation, hvorved der forekommer et overdrevent og urealistisk positivt billede af virkeligheden eller også devalueres der, hvorved det modsatte billede bliver skabt. Begge er ude af takt med virkeligheden.

Eks: En barn, der elsker alt ved sin mor, fordi hun har købt en kage, men pludselig hader barnet alt ved hende, fordi barnet kun må få et stykke.

Kompensation

En person kompenserer for mangler ved ham selv, som han ikke bryder sig om, ved at fokusere overdrevent meget på andre træk, som kan kompensere herfor.

Eks: En person, der føler sig meget grim, kan kompensere herfor ved at være meget vittig eller charmerende.  

Identifikation

En person identificerer sig med en anden for at formilde el. retfærdiggøre dennes handlinger. Identifikation med det tabte eller uopnåelige kærlighedsobjekt tjener et defensivt formål, idet man til en vis grad fritages for at føle savnet.

Eks: Et offer for vold identificerer sig med sider af gerningsmanden for at undgå at stå ved sine egentlige impulser såsom intens hævn el. vrede.

Eks: Et barn identificerer sig med sin vrede far, som anses som en trussel. Identifikation gør at barnet indoptager nogle af faderens personlighedstræk.  

Projektion

En person ser en side i en anden, som han selv ejer, for at aflaste, forstå og for at få en følelse af fællesskab. Forestillingen fjernes fra jeget og tillægges en anden. Man ser sider i sig selv, eller sider man gerne vil have i sig selv. I forhold til forelskelse; vi forelsker os i den andens sårbarhed, som vi kender fra os selv, samt de sider af den andens personlighed, som vi selv ønsker at have mere af.

Eks: En billist, som selv er i en negativ stemning bliver hurtigt irritereret over for en anden billist, som han synes kører for langsomt.  

Introjektion

En person indoptager en kvalitet eller personlig egenskab, som en anden tillægger ham. Eks: En forælder fortæller konstant sit barn, hvor dårlig det er til matematik. Barnet tror på, at det er sådan det er.

Eks: Et barn bliver spirituelt som voksen på baggrund af en introjektion fra sine forældre.  

Forskydning

En person lader sine følelser over for en anden lade gå ud over en helt tredje udeforstående person.

Eks: En far kommer hjem fra arbejde efter at være blevet skældt ud af sin chef og begynder at skælde ud over for sin kone.  

Idealisering

I stedet for at se realistisk på tingene bliver personen opslugt af drømme og fantasier om fremtiden. Dette gøres for at udelukke el. udskyde tanker om en negativ situation. Man kan også idealisere en anden person eks. ved forelskelse.

Eks: En fodboldfan er sikker på at hans hold vil vinde selvom de egentlig er håbløst bagude.

Eks: En person fortæller om, hvor overidyllisk sin barndom har været – selv om dette i virkelighed en overreaktion.  

Konvertering

En forsvarsmekanisme som afsløres gennem fysiske træk. Hoste, tab af stemme, paralyse, blindhed og eller fysiske smerter kan være eksempler herpå.

Eks: En person mister stemmen, som et resultat af undertrykte følelser.

Eks: En person udøver cutting, for at undgå at mærke sig selv.  

Dissociation

En person forlader nærmest sig selv psykisk– går nærmest i chok – fordi en oplevelse er uhåndterlig.

Eks: Ved et skoleskyderi står et gidsel fuldstændig paralyseret af hændelsen – måbende og uden at gøre noget.  

Undoing

En person forsøger at gøre sin skamfulde handling godt igen ved at gøre alt muligt for den anden.

Eks: En kvinde råber af sin mand – derefter laver hun et lækkert måltid til ham.

Symboldannelse

Neurotisk reaktion over for emner, individet har svært ved at tænke på eller sige noget om. I stedet lader han/hun emnet repræsentere ved et symbol.

Eks: En person kan få et indre billede af et kors som repræsentation for angst vedr. døden.  

Følelsesmæssigt forsvar

Enhver følelse kan også bruges som forsvar. Eksempelvis kan sorg være et forsvar for vrede eller omvendt. Det at være passiv-aggressiv er også en forsvarsmekanisme. Det samme er, når man vender vreden indad.

Eks: En person, der har mistet en anden person, kan udtrykke vrede i en sorgfuld periode.

Eks: En person, der uretmæssigt er blevet skældt ud, føler sig dum og mindreværdig (vreden vendes indad)

Abonnér på tråden
Notificer mig om
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments

Gå i terapi med dine drømme

Hos Drømmetyder kan du booke:

  • Fysisk møde i min klinik på Frederiksberg (800 kr.)
  • Virtuelt møde a 30 min. (500 kr.)
  • Skriftligt bud på betydningen af din drøm (200 kr.)

book tid

 

 


 

 

Hvad er angst?

Få klar besked om angstsymptomer, årsager og behandling.

Læs mere

 


Visdom kommer med evnen til at være stille. Bare se og bare lytte. Intet mere er nødvendigt. Lad stilheden lede dine ord og handlinger

– Eckhart Tolle