Drømmetydning: Vold / Tortur / Slagsmål / Skænderi

Hvad betyder drømme om vold, når du selv udøver den?

Drømme om vold signalerer undertrykt vrede eller raseri . Jo voldsommere volden er og jo mere det minder om tortur, desto mere vrede gemmer dig sig i dit ubevidste.

Vreden signalerer, at der er noget, du har lyst til at bryde med – ofte vil det være en side af dig selv. Det kan være nogle af dine værdier, normer, overbevisninger, adfærdsmønstre, personlighedstræk mm. Hvem er vreden rettet imod i din drøm? Hvad repræsenterer denne person eller dyr i dig selv? 

Hvis du er voldelig mod dine forældre, eller hvis dine forældre skammer sig over dig, mens du udøver vold, kan det signalere, at du har lyst til at bryde med nogle af de værdier og normer, som de har givet videre til dig gennem din opdragelse. På denne måde kan drømmen være et tegn på en uafhængighedsproces, hvor du tager mere selvstændig stilling.

Alternativt nærer du en inderlig vrede eller hævnfølelse mod en person, som har gjort dig fortræd tidligere i dit liv.

Endelig kan drømmen fortælle dig, at du vender din egen vrede indad. Du er måske for hård ved dig selv? I drømmen vil du i så fald projicere dig selv over på den person eller dyr, der er voldsofferet. 

Se også drømme om mord og drømme om døden.

Hvad betyder drømme om at være offer for vold?

Drømme om at være et voldsoffer kan betyde, at du føler dig tromlet eller nedgjort i dit virkelige liv. Nogle bestemmer måske  for meget over dig? Du føler dig måske hjælpeløs i en smertefuld situation, som du ikke har kontrol over.

Også drømme om at være voldsoffer kan betyde, at du vender din egen vrede indad og er for hård ved dig selv.

Drømmen kan også indikere en manglende evne til at tage ansvar for dine valg. Drømmen kan også signalere, at nogle har gjort dig fortræd i dit virkelige liv – måske for lang tid siden.

Hvad betyder drømme om at være i et slagsmål, skænderier eller slåskamp?

Slagsmål, skænderier eller slåskampe kan ligesom torturhandlinger symbolisere undertrykt vrede. 

Men drømmen kan også symbolisere indre uro eller dilemma.

En side af dig selv er måske i konflikt med en anden side. Måske kæmper den ene side om at blive hørt og anerkendt mere af dig? Måske kæmper du imod gamle overbevisninger og vaner. 

Hvis du ser andre være i slagsmål eller skænderi, kan det være et tegn på, at du undlader at anerkende dine egne problemer. Du tager ikke ansvar for at ændre dine problemer i dit virkelige liv.  

Hvis du er i slagsmål eller skænderi men ingen kræfter har, signaleres manglende selvtillid og selvværd. Du er usikker på dit eget potentiale eller dit næste træk.  

betydningen af drømme om vold /tortur - drømmetydning vold / tortur som drømmesymbol

Søg på nyt drømmesymbol

 

 

Del eller få hjælp til din drøm om aber

Hvis du selv har haft drømme om aber, er du meget velkommen til at dele din drøm eller dine tanker i kommentarfeltet nedenfor. Måske vækker aber nogle andre associationer hos dig?

Abonnér på tråden
Notificer mig om
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments

Gå i terapi med dine drømme

Hos Drømmetyder kan du booke:

  • Fysisk møde i min klinik på Frederiksberg (800 kr.)
  • Virtuelt møde a 30 min. (500 kr.)
  • Skriftligt bud på betydningen af din drøm (200 kr.)

book tid

 

 


 

 

Hvad er angst?

Få klar besked om angstsymptomer, årsager og behandling.

Læs mere

 


Through our eyes, the universe is perceiving itself. Through our ears, the universe is listening to its harmonies. We are the witnesses through which the universe becomes conscious of its glory, of its magnificence.

– Alan Watts