Drømmetydning: Ulv

 

Hvad betyder drømme om ulve?

Ulve symboliserer generelt overlevelse, skønhed, det at være alene, mystik, selvtillid og stolthed. Negative betydninger inkluderer ondskab og aggression – særligt hvis ulven hvæser.

En venlig ulv kan antyde, at du evner at tage tingene med ro selv i stressende sociale situationer – eller at du har et ønske herom. Den kan også antyde at du er en enlig strejfer, der måske nyder denne selvstændighed eller måske drømmer du om tosomhed eller et større socialt netværk.

Drømmer du om at blive angrebet af en ulv, signaleres, at du er oppe imod en ukontrollabel og altædende kraft i dit liv. Det kan være en afhængighed, et ubehageligt forhold, angst eller depression. Du kan i øvrigt læse mere om angst her.

Særligt hvide ulve symboliserer ære, stolthed og sejr. Du har måske overvundet dig selv for nylig? 

Sorte ulve repræsenterer derimod din skygge. Disse er egenskaber, som du bevidst eller ubevidst nægter at anerkende ved dig selv – fordi du føler skamfuldhed herved. Særligt hvis du kæmper imod den sorte ulv symboliseres, at du fortrænger eller undertrykker noget vigtigt i dit liv. Og hvis ulven har røde øjne er netop denne betydning endnu mere klar.

At dræbe en ulv signalerer forræderi. Det samme gør et ulvebid. Spørgsmål er så om det er dig, der er forræderen eller den forrådte?

Ser du en død ulv, kan det være, at du mangler social opbakning eller støtte enten psykisk eller for at kunne gennemføre et projekt. Du kan ikke klare alt alene – du har brug for at række ud.

At flygte fra en ulv symboliserer, at du ikke er villig til at konfrontere et problem, som påvirker dit liv i negativ retning. Du løber fra problemet i stedet for at konfrontere det.

En hylende ulv symboliserer et råb om hjælp fra nogen i dit virkelige liv. Har du ignoreret en person for længe?

Drømmer du om selv at være en ulv, antydes, at du har behov for at være alene. Du har brug for at trække det sociale stik, og bare være i dit eget selskab.

Hvis ulven tager sig af en ulveunge eller forvandler sig til en lille hvalp, er det tegn på din omsorgsfulde sider eller et ønske om at være i et omsorgsfuldt forhold. 

Drømmer du om at få beskyttelse fra en ulv, kan det betyde at du modtager hjælp fra en uventet kant i dit virkelige liv. Har du misforstået et andet menneskes gode intentioner?

En ulveflok symboliserer enten familie eller en intimiderende og farlig gruppe, som truer dig.

En talende ulv kommer altid med vigtige budskaber, der har med din egen stolthed og integritet at gøre. Du gør klogt i at lytte til den.

At spise en ulv, betyder at du går på kompromis med din egen stolthed og integritet.

Kilde: Parker, J & D. (1986) Drømme – tolkning og symboler. Politikens Forlag

betydningen af drømme om ulve - drømmetydning ulv som drømmesymbol

Søg på nyt drømmesymbol

 

Del eller få hjælp til din drøm om ulve

Abonnér på tråden
Notificer mig om
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments

Gå i terapi med dine drømme

Hos Drømmetyder kan du booke:

  • Fysisk møde i min klinik på Frederiksberg (800 kr.)
  • Virtuelt møde a 30 min. (500 kr.)
  • Skriftligt bud på betydningen af din drøm (200 kr.)

book tid

 

 


 

 

Hvad er angst?

Få klar besked om angstsymptomer, årsager og behandling.

Læs mere

 


We do not “come into” this world; we come out of it, as leaves from a tree. As the ocean “waves,” the universe “peoples.” Every individual is an expression of the whole realm of nature, a unique action of the total universe.

– Alan Watts