Drømmetydning: Barn / Barndom

Hvad betyder et barn / barndom i drømme?

Et barn i en drøm – hvad enten du oplever dig selv som barn eller ser et andet barn i drømmen –  repræsenterer ofte barnet i dig selv – din glade, legende, uskyldige, ubekymrede og intuitive side.

Barnet kan således signalere, at du mærker voksenlivets byrder og at du ønsker, at dit indre barn skal fylde mere i dit liv – sådan som det gjorde i din barndom. Du ønsker at gå tilbage til en tidligere tilstand med sjov og ballade.

Kæmper du med barnet eller er i konflikt med barnet, antydes at du undertrykker dit indre barn. Alternativt refererer barnet til en person i dit virkelige liv, som du synes agerer barnligt.

Hvis flere børn er i en slåskamp, antydes at du splittet omkring et moralsk anliggende.

Oplever du, at barnet bliver mishandlet, kan det betyde, at du mangler en stemme for dit indre barn. Du føler måske, at en del af din barndom er gået tabt.

Oplever du, at barnet har angst, kan det antyde, at du render rundt med et uforløst traume fra din egen barndom. Alternativt betyder barnet, at du måske forsøger at løbe fra dine daglige ansvarsområder eller prøver at finde én, der kan beskytte dig og bekymre sig om dig. Du kan læse mere om angst i min artikel “Angst – symptomer, årsager og behandling“.

Barnet kan også antyde urealiserede mål – mål, som du havde som barn, men nu har glemt. Måske er der et mål i dit liv, som har brug for din næring og omsorg?

At miste et barn er tegn på at miste håbet eller på at et projekt ikke endte ud på en ønskværdig måde. Se også drømme om døden.

At redde et barn antyder dine forsøg på at redde en del af dig selv fra at blive tilintetgjort.

Hvis du drømmer om at blive separeret fra dine børn symboliserer det, at et projekt har slået fejl eller du er blevet slået tilbage.

Hvis du glemmer dit barn, signaleres at du føler dig overvældet over dit ansvar i den virkelige verden. Måske fokuserer du for meget på de mindre vigtige ting frem for de ting, der virkeligt betyder noget? Overvej dine prioriteter.

Hvis du ser dine egne børn yngre end de er, signaleres at du øsnker at føle dig nyttig, omsorgsfuld og betydningsfuld i en relation.

At opleve, at du har flere børn, end du i virkeligheden har kan både være et ønske herom, eller repræsentere nyopdagede sider eller talenter ved dig selv.

Hvis du kigger efter børn, som du ikke kender, antyder det, at du har et skjult talent, som du endnu ikke har opdaget.

Et barn der falder, signalerer tabt uskyld.

Hvis barnet er en baby, se drømme om babyer.

betydningen af drømme om et barn - drømmetydning barn som drømmesymbol

Søg på nyt drømmesymbol

 

 

Del eller få hjælp til din drøm om børn ved at skrive i kommentarfeltet nedenfor

Abonnér på tråden
Notificer mig om
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments

Gå i terapi med dine drømme

Hos Drømmetyder kan du booke:

  • Fysisk møde i min klinik på Frederiksberg (800 kr.)
  • Virtuelt møde a 30 min. (500 kr.)
  • Skriftligt bud på betydningen af din drøm (200 kr.)

book tid

 

 


 

 

Hvad er angst?

Få klar besked om angstsymptomer, årsager og behandling.

Læs mere

 


You are an aperture through which the universe is looking at and exploring itself.

– Alan Watts